Sprøjtemaling

I vort moderne sprøjteanlæg, kan vi udføre en hver form for lakering af f.eks. stole, borde, reoler, skabe, køkkenlåger, døre og meget, meget mere.

Efter en behandling i vores sprøjteafdeling vil dine møbler fremstå med nyt liv. Arkitekt tegnede og klassiske møbler som vi gerne vil behold, er også udsat for slid og ælde og her kan det virkelig betale sig at lade dem for en renovering.

Møbler kan være sig den klassiske Wegner Y- stol, Arne Jacobsens 7´er stol, Montana reoler. Alle klassikere der efter endt renovering, igen kan holde mange år og nu med evt. nye farver og look.

Køkkenet er et af de mest anvendte rum i vore hjem. Derfor er der stort slid på overflader, der over tid bliver ridset og skrammet og dermed kan komme til at se trætte ud, men at også tiden har ændret sig og der er kommet nye modefarver til, nye typer håndtag el. lign.
Et nyt køkken er dyrt, men en renovering af låger, skuffer m.m. kan næsten erstatte et nyt køkken og er langt billigere.

Dørene i vore hjem er også en af de ting der er udsat for skrammer, slag men også nye farver og look.
Ofte er det ikke blot at købe nye døre, da dette ofte medføre at også karme og gerigter skal enten udskiftes og tilpasses. Så selv om en ny dør umiddelbart er billigere, bliver det ofte dyrere såfremt der skal skiftes karm og gerigt. Ved en renovering af døre, ved man at dørene efter endt renovering passer uden ændringer.

Vi er eksperter i sprøjtemaling og har en stor kundekreds i både Vejle, Horsens, Billund, Hedensted og Juelsminde. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp eller et godt tilbud.

Behandling:
En langtidsholdbar renovering kræver et grundigt stykke arbejde. Derfor bliver alle emner behandlet med de bedste produkter og forarbejde, som ofte er det halve arbejde.

Alle emner bliver grundigt renset og afvasket således alt fedt er fjernet. Emnerne slibes og grundes. Herefter pletspartles emnerne for slag og mærker, med efter følgende mellemslibning. Alle emner slutlakeres 2 gange for at give dybde i lakeringen i en tokomponent lak, i farve og glans efter aftale.

Priseksempler:

 Arne Jakobsen 7´er stol
 1.250,00
 Wegner Y- stol – uden afdækning
 1.250,00
 Tremmestol – uden afdækning
 1.500,00
 Trip Trap stol – uden afdækning
 1.500,00
 Gyngestol el. lign
 1.800,00
 Bordplader pr. m2
 525,00
 Understel pr. stel
 900,00
 Montana møbler pr. m2, malbar overflade
 620,00
 Alm. glatte døre pr. dør
 1.100,00
 Alm. glatte døre der ønskes fuldspartlet – pr. dør
 1.900,00
 Fyldningsdøre pr. dør
 1.700,00
 Branddør BD30 og BD60 pr. dør
 1.800,00

Priser:
Ovenstående priser er vejledende og afhængig af stand og behandling som ønskes. Priserne er incl. moms.
Ovenstående er priser der gælder glans 25- 35.
Såfremt der ønskes højglans er der en tillægspris på 50%.
Emnerne leveres adskilt på vort værksted dvs. beslag, håndtag m.m. er demonteret. Vi gør gerne dette men dette arbejde afregnes billigst efter regning.

Ovenstående er stk. priser. Vi giver gerne uforpligtende tilbud såfremt der er tale om enheder over 5 stk.
Priserne er baseret på at emnerne leveres og afhentes på vort værksted.
Alle emner vil være emballeret i skumfolie ved afhentning.
Ved afhentning og levering på deres add. i en afstand på 25 km. fra vort værksted i Daugaard, gør vi gerne dette til en pris af kr. 600,00 + moms.

Leveringstid:
Der skal påregnes 5- 8 arbejdsdage.

Øvrige sprøjteopgaver.

Ud over ovenstående udfører vi også følgende på vort sprøjteværksted.

  • Lakering af træemner.
  • Specialfremstillede emner som reoler m.m.
  • Brandmaling.
  • Sprøjtelakering af jern emner.
  • Sprøjtelakering af MDF plader.

Ring eller send en mail for tilbud gerne vedhæftet af et billede. Vi giver en pris inden for 48 timer.

Følg os på Facebook