Gode råd til tapetsering
Skal der ske noget nyt med indretningen og stemningen hjemme hos dig, kan det være en god ide at få nyt tapet. Nyt tapet bringer nyt liv i hjemmet, og det kan både være med til at understøtte indretningen og det udtryk, du ønsker at skabe, men det kan også være et bærende dekorativt element.
Hos Sannes Malerforretning A/S ved vi, at tapetsering kan være en skræmmende opgave, som de fleste helst kommer udenom, men faktisk behøver det slet ikke være svært selv at stå for tapetseringen derhjemme. Her giver vi dig et par råd til, hvad du skal være opmærksom på, så du kan få et flot og holdbart resultat, du kan være glad for.
Gør forarbejdet ordentlig
Tag dig god tid til at snakke de forskellige muligheder igennem, så du får valgt det rigtige tapet og får det resultat, du ønsker. Derudover skal væggene være jævne og rene. Det vil sige, at evt. gammelt tapet skal fjernes, væggene skal spartles, og så skal du i gang med en grundig rengøring.
Brug det rigtige værktøj
Når du skal i gang med tapetsering, skal du have fat i det rigtige værktøj. På den måde bliver arbejdet lettere, og du vil få et flottere resultat.
Tapetet skal støde op mod hinanden og ikke overlappe
Det er vigtigt, at du, når du går i gang med tapetsering, er opmærksom på, at tapet ikke skal overlappe, men derimod støde op mod hinanden. På den måde sidder tapetet jævn og flot, og du får det bedste resultat.
Bestil nok tapet hjem
Du skal have nok tapet til den eller de vægge, du ønsker tapetseret. Køb hellere tapet, som er for langt end for kort, da du sagtens vil kunne skære det til i sidste ende, så det kommer til at passe perfekt.
Sæt tapetet ordenligt op
Det giver sig selv, at du skal sætte tapetet ordenligt op. Men der er flere ting i forbindelse med opsætningen, du skal være opmærksom på. Når du vælger tapet med mønster, skal du holde tungen lige i munden. Her skal du nemlig både sørge for, at tapetet sidder pænt, og at mønsteret passer sammen. Derudover skal du huske også at få lavet bunden ordenligt, da den ellers vil blive synlig, og det vil gøre, at resultatet ikke bliver optimalt.